Arkivfoto
En ung mand på 17 år blev torsdag idømt et års betinget fængsel for voldtægt af en 15-årig pige. Domsmandsretten i Næstved valgte hermed at følge anklagemyndighedens vurdering, og tro på den forurettedes forklaring.
Sagen omhandler en 17-årig ung mand, som var sigtet for at have voldtaget sin tidligere kæreste, en pige på 15 år. Voldtægten skulle angiveligt have fundet sted i et solcenter i Karise i november 2014. Den 17-årige har under hele forløbet nægtet sig skyldig.
Det er en sag hvor der er tale om påstand mod påstand. I sagen var der enighed om at, der havde været sex mellem parterne, men der var uenighed om under hvilke omstændigheder, det var sket.
Tiltalte ankede dommen på stedet.