Britisk glamrocker dømmes for seksuelle overgreb


Den 70-årige sanger, hvis rigtige navn er Paul Gadd, er dømt for blandt andet voldtægtsforsøg og for at have haft sex med en 13-årig pige. Arkivfoto


Den britiske glamrocker Gary Glitter er kendt skyldig i seksuelle overgreb mod tre mindreårige piger i 1970’erne, skriver BBC.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Den 70-årige sanger, hvis rigtige navn er Paul Gadd, er dømt for blandt andet voldtægtsforsøg og for at have haft sex med en 13-årig pige.

Gadd, som har nægtet sig skyldig, blev frikendt for tre andre anklager ved Southwark Crown Court i London torsdag.

Sagen mod Gary Glitter er blot en af mange de seneste år mod aldrende britiske kendis-mænd for seksuelle overgreb mod mindreårige.

Blandt andre den tidligere komiker og programleder Jim Davidson og BBC-legende Jimmy Saville.

Den nu afdøde Jimmy Saville begik hundredvis af overgreb.

Gary Glitter er varetægtsfængslet indtil strafudmålingen 27. februar.

Den tidligere musiker har afsonet en dom på næsten tre års fængsel for overgreb mod to piger på 11 og 12 år i Vietnam.

I 1999 blev han dømt for at have været i besiddelse af børnepornografi.

Gary Glitter var frontfigur i rockbølgen glamrock, som var stor i 1970’erne. Han er kendt for hit som “Do You Wanna Touch Me” og “Hello Hello, I’m Back Again.”

/ritzau/