Adele Barber i det britiske morgentv-show på ITV, This Morning
En 29-årig kvinde bed til, da en mand under et voldtægtsforsøg pressede sin tunge ind i hendes mund. Hun slap fri og havde stadig tunge-stykket i munden, da hun kom hjem. Det gav politiet DNA, som senere var med til at sikre en anholdelse af voldtægtsmanden.
Den 29-årige mor, Adele Barber er stået frem på engelsk morgen-tv og har fortalt sin historie. Hun vil gerne give andre kvinder modet til at forsøge at sikre DNA, hvis de skulle blive udsat for seksuelle overgreb.
Adele fortæller, hvordan en mand greb fat i hende, da hun var på vej hjem en tidlig aften ved 17-tiden.
Manden pressede hende op af en mur og begyndte at rage på hende. Samtidig forsøgte han at kysse hende og pressede sin tunge ind i hendes mund.
Det var her, at Adele bed, og hun bed så meget til, at hun bed et stykke af voldtægtsmandens tunge.
– Jeg vidste ikke, at jeg ville bide et stykke af tungen, men jeg vidste, at jeg ville prøve at få noget DNA på mine tænder, fortæller Adele.
Hun slap herefter ud af voldtægtsmanden greb og løb hele vejen hjem med tungestykket i munden.
– Da jeg kom hjem talte jeg ikke med min mand men ringede til politiet med det samme. Jeg sagde: Jeg har det her stykke bevis, hvad skal jeg gøre med det? De sagde, hvis jeg havde en steril beholder skulle jeg lægge det i den så snart som muligt, fortæller hun videre.
Blot to måneder efter var DNA – materialet med til at sikre anholdelsen af gerningsmanden, som allerede da havde lavet to overfald mere.
Voldtægtsmanden blev senere idømt en behandlingsdom.