Svensker får fængsel for falske 20’ere


Tiltalen drejede sig dels om de falske 20’ere, der blev brugt på færgeturene i oktober og november 2013, dels om næsten 60.000 kroner i falske mønter, som var taget med til Danmark i december 2013. Arkivfoto


Falske danske mønter har tirsdag sendt en svensk mand i fængsel ved en straffesag i Roskilde.

Like localeyes.dk på Facebook

Den 56-årige mand er idømt ubetinget fængsel i et år og tre måneder, men samtidig er hans lillebror på 51 år frifundet.

Anklagemyndigheden havde tiltalt dem begge for at have forfalsket mønter, som de blandt andet i stor stil proppede i spilleautomater først på færgen fra Göteborg til Frederikshavn og dernæst på turen hjem fra Grenaa til Varberg.

Den 56-årige har ligesom broren nægtet sig skyldig under sagen.

LÆS OGSÅ: Politiet advarer: Falske 20-kroner i omløb
LÆS OGSÅ: 47-årig mand anholdt for at veksle falske mønter
Under det første retsmøde forklarede han, at han havde lånt en af sine venners venner 100.000 kroner – og at tilbagebetalingen kom i form af en taske fyldt med danske 20’ere.

– Jeg tænkte, at det var mønter, som kom fra opbrudte parkeringsautomater. Jeg talte dem ikke, for jeg ville ikke have dem, har den 56-årige sagt.

Tiltalen drejede sig dels om de falske 20’ere, der blev brugt på færgeturene i oktober og november 2013, dels om næsten 60.000 kroner i falske mønter, som var taget med til Danmark i december 2013.

I det hus, hvor den nu dømte bor, har politiet fundet en metalskive, som ligner en upræget dansk 20-krone.

Tidligere er mandens kone blevet dømt for at veksle falske danske mønter i et par banker.

/ritzau/