Rødovre: Voldsomt røveri mod guldsmed


Han truede personalet med en pistol, knuste en montre og stjal en del smykker – primært værdifulde fingerringe. Arkivfoto


Københavns Vestegns Politi efterlyser en høj muskuløs røver i 20’erne, som mandag truede personale i en guldsmedeforretning med en pistol, knuste smykke-montre og blandt andet slap af sted med nogle dyre fingerringe.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Mandag formiddag – den 26. januar – kl. 10.30 forøvede en gerningsmand et særligt farligt røveri mod en guldsmedeforretning i Rødovre Centrum, 2610 Rødovre. Han truede personalet med en pistol, knuste en montre og stjal en del smykker – primært værdifulde fingerringe.

Han forlod centeret mod øst mod Højnæsvej og blev samlet op af en medgerningsmand med sølvfarvet integralstyrthjelm på en sort knallert/scooter.

Røveren beskrives:

A: Mand, 20-25 år gammel, ca. 190 cm høj, muskuløs af bygning med lys hudfarve. Han var iført en mørk jakke med hætte, mørkegrå arbejdsbukser og sorte sko med hvid sål. Han medbragte en sort skuldertaske.

– Har nogen set de to mænd før, under eller efter røveriet, så hører vi meget gerne fra dem, siger politikommissær Hans Christian Tonnesen.