Arkivfoto
Der skal gang i seddelpresserne i Europa. Det mener Mario Draghi, der er præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB).
Draghi ventes torsdag at meddele, at der skal trykkes mindst 1000 milliarder euro, som ECB vil bruge på at købe statsobligationer fra især de sydeuropæiske eurolande.
Målet er at sparke gang i den europæiske økonomi og forhindre en lang periode med faldende priser.
For første gang siden 2009 var der i december sidste år deflation i eurozonen. Faldende priser ses som en trussel mod økonomisk vækst, fordi både privatpersoner og virksomheder tøver med at bruge penge i forventning om, at priserne falder endnu mere.
Og da ECB er sat i verden for at sikre stabile priser, vil den nu gribe ind.
Men de store beløb til trods, er det ikke sikkert, at planen virker. Det siger Jacob Graven, cheføkonom hos Sydbank. Mario Draghi risikerer nemlig, at investorerne ikke lader sig overbevise.
– Hvis investorerne siger, at det her ikke er nok. Hvis de siger, at vi tror stadig, at inflationen bliver lav, siger Jacob Graven.
Men selv hvis det skulle lykkes at overbevise markederne, kan det stadig gå galt.
– Man kan også frygte det modsatte. Det gør tyskerne. Man kan risikere, at inflationen bliver for høj, siger Jacob Graven, der dog ikke mener, at erfaringerne fra USA, Storbritannien eller Japan tyder på, at det sker.
Tyskerne er også nervøse for, at statsledere rundt om i Europa vil sætte sig tilbage og ikke gennemføre de hårde økonomiske reformer, tyskerne mener er nødvendige.
– Man kan frygte som afledt effekt, at nogle regeringer vil tænke: Der er ingen grund til, at vi laver nogle økonomiske reformer, der er upopulære. Centralbanken køber vores obligationer alligevel, siger Jacob Graven.
De tyske politikere er også bekymret for, at de obligationer, der købes, kan give tab til ECB, som de forskellige EU-lande – og dermed deres skatteydere – skal betale.
Ved at sende flere euro i omløb sænker man også værdien af den enkelte euro. Dermed gør man det nemmere at eksportere og sværere for andre lande at sælge deres varer i euro-zonen. Derfor frygter nogle, at pakken kan ses som et skridt mod en valutakrig.
/ritzau/
