Ved den indledende efterforskning tyder alt på, at den 33 årige, forinden han havde taget sit eget liv, havde knivstukket den 46 årige indehaver af Dækcentralen.
46-årig ejer af et dækfirma, der søndag blev fundet død i Slangerup, døde af knivstik. Ifølge politiet blev han stukket af 33-årig ansat, der siden tog sit liv.
Politiet skriver i en pressemeddelelse:
Søndag den 18. januar 2015 kl. ca. 09.00 blev der tilkaldt en lægeambulance til en adr. på Håndværkervangen i Slangerup.
Ved lægeambulancens ankomst blev en 46 årig mand, indehaver af Dækcentralen i Slangerup, fundet og konstateret død. Umiddelbart kunne der konstateres flere knivlæsioner.
På den nærliggende dækcentral på Raasigvangen, blev der efterfølgende ved politiets ankomst fundet en 33 årig mand, der havde taget sit eget liv. Den 33 årige var ansat på Dækcentralen.
Ved den indledende efterforskning tyder alt på, at den 33 årige, forinden han havde taget sit eget liv, havde knivstukket den 46 årige indehaver af Dækcentralen.
Efterforskningen tyder endvidere på, at den 33 årige, i tiden op til hændelsen, havde optrådt psykisk uligevægtig.
Der afholdes obduktion af den 46 årige mandag den 19. januar og af den 33 årige tirsdag den 20. januar 2015.