Arkivfoto
Direktøren for EU’s politisamarbejde, Europol, mener, at der er et “akut behov” for nye redskaber til at overvåge mistænkelig adfærd på internettet og de sociale medier.
Det skriver Berlingske.
– Det er et presserende problem for politimyndighederne, at de ikke har mulighed for at spore terrormistænktes internetaktivitet. Det er faktisk ikke muligt for politiet at gøre det af en række teknologiske årsager, men også fordi lovgivningen forhindrer det, siger Europol-direktør Rob Wainwright til avisen.
Han har iværksat et eftersyn af organisationens redskaber, der skal bruges til terrorbekæmpelse – ligesom de europæiske landes myndigheder – efter angrebet på ugebladet Charlie Hebdo i Paris.
Europol-direktøren mener, at personer, der er rejst til konfliktområder i Mellemøsten for at kæmpe hellige krig og som vender tilbage til deres europæiske hjem, udgør den største trussel for sikkerheden i Europa lige nu.
Det skyldes både det store antal personer, der er involveret, og måden, deres netværk er udformet på, siger Rob Wainwright til Berlingske.
Danmark er et af de europæiske lande, der i forhold til indbyggertal har fostret flest af de såkaldte Syrien-krigere, men Wainwright tror ikke nødvendigvis, at Danmark er mere sårbar over for truslen.
Det betyder dog ikke, at problemet skal undervurderes, fortæller han til avisen.
De danske myndigheder har tidligere kunnet indsamle data om danskernes færden på internettet via sessionslogning, men dette blev afskaffet i sommeren 2014.
Berlingske skrev tidligere i januar, at Rigspolitiet overvejer at indføre en mere omfattende overvågning på trods af modstand fra jurister, interesseorganisationer og Forbrugerrådet Tænk.
Rob Wainwright gør sig nogle af de samme overvejelser:
– Landenes myndigheder er nødt til at samarbejde med internetudbyderne, så de kan modtage den information, der ligger online. Og der er nødt til at være lovgivning på nationalt niveau, der tillader, at informationen bliver opbevaret, siger han til Berlingske.
/ritzau/
