Hvem kender røveren med vinterjakken?


Manden var bevæbnet med en kniv, som er identisk med den, der ses på vedhæftede foto.


En mand begik fredag den 9. januar klokken 19.37 røveri mod Netto, Søndergade 27 i Brørup, og politiet beder om hjælp til at få røveren identificeret. Manden truede personalet med en kniv til et ukendt beløb.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Manden flygtede efter røveriet fra Netto i retning af parkeringspladsen ud for Saxo Bank i Brørup.

Han beskrives som:

Yngre mand
Taler dansk uden påfaldende accent eller dialekt
Lys af hudfarve
Ca. 170—180 cm høj
Alm. til spinkel af bygning
Iført mørk/sort vinterjakke med pels på hætten
Sorte bukser og sorte sko med lys sål eller sålkant. På oversiden af skoene en lys aftegning.
Manden var bevæbnet med en kniv, som er identisk med den, der ses på vedhæftede foto.

Hvis du har oplysninger i sagen bedes du kontakte lokalpolitiet i Vejen på telefon 114.