Den ene dreng truede hende med en lille kniv og slog hende i ansigtet. Drengen forlangte at få hendes pung og telefon, men kvinden råbte op, og det fik de tre drenge til at stikke af uden udbytte. Arkivfoto
En 63-årig kvinde blev i går klokken 20.35 udsat for røveri, da hun på en gangsti ved Roarsvej i Slagelse blev passet op af tre drenge.
Den ene dreng (A) truede hende med en lille kniv og slog hende i ansigtet. Drengen forlangte at få hendes pung og telefon, men kvinden råbte op, og det fik de tre drenge til at stikke af uden udbytte.
Røverne beskrives som:
A: dansk, 170-180 cm høj, 15-16 år, almindelig af bygning, iført mørkt tøj, hvidt bind for munden.
B: 170-180 cm høj, almindelig af bygning og iført mørkt tøj.
C: 170-180 cm høj, almindelig af bygning og iført mørkt tøj.
Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger om episoden.