Cykelrytter overfaldet og frastjålet cykel


På en træningstur blev den 26-årige bjergrytter overfaldet og truet med en kniv til at udlevere sin cykel til to overfaldsmænd. Arkivfoto


Cykelrytteren Darwin Atapuma fra BMC-holdet havde en ubehagelig oplevelse i sit hjemland Colombia dagen før nytårsaften.

Like localeyes.dk på Facebook

På en træningstur blev den 26-årige bjergrytter overfaldet og truet med en kniv til at udlevere sin cykel til to overfaldsmænd.

Atapuma, som er bedst kendt for sin klatrestærke rolle i etapeløbet Giro d’Italia, fik to snitsår på venstre arm og håndled, og må bære støtteskinne i 10 dage, men kan dog stadig træne.

Banditterne blev siden pågrebet af politiet.

Det oplyser BMC-holdet i en pressemeddelelse.

– Det var en stressende situation, og jeg var heldig, at politiet kunne finde og anholde de to mænd senere, siger Darwin Atapuma til sit holds hjemmeside.

Holdet meddeler, at Atapuma stadig kan træne indendørs trods gipsskinne, og at hans sæsonstart i februar således ikke skulle være i fare.

/ritzau/