Dermed vil den hemmelige spionagetjeneste for første gang nogensinde få råderet over et offensivt angrebsvåben. Arkivfoto
Danmark vil fra i år kunne angribe fjendtligtsindede stater og organisationer i cyberspace, skriver Politiken fredag.
En rekordstor bevilling på 465 millioner kroner frem til 2017 skal gå til opbygningen af en såkaldt offensiv dansk cyberangrebskapacitet.
Med den skal Danmark nu ikke kun fokusere på at forsvare sig mod fjendtlige hackerangreb på både virksomheder og sårbar infrastruktur, men også kunne angribe en fjendes vitale computerstyrede infrastruktur.
Den nye offensive cyberkapacitet er en del af forsvarsforliget og er beskrevet i en rapport fra Forsvarsministeriet, der anbefaler, at det nye offensive cybervåben placeres i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Dermed vil den hemmelige spionagetjeneste for første gang nogensinde få råderet over et offensivt angrebsvåben.
Den hemmelige militære magtanvendelse i form af et cyberangreb rejser ifølge flere eksperter spørgsmålet om, hvordan man sikrer politisk kontrol i Folketinget med brugen af de nye angrebsvåben.
Ifølge professor i statsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter vil et selvstændigt cyberangreb i en række tilfælde kunne sidestilles med brugen af anden militær magt, for eksempel indsættelse af hærstyrker.
Det kræves der ifølge loven samtykke til fra Folketinget.
– Og militær magtanvendelse er så vigtig en ting, at der ifølge grundloven skal være parlamentarisk indsigt og kontrol med, hvornår Danmark bruger den magt, siger Jens Elo Rytter til Politiken.
Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) skriver i en mail til Politiken, at brugen af Danmarks nye angrebsvåben ikke vil give særlige problemer med den parlamentariske kontrol:
– Jeg føler mig overbevist om, at det grundlovsfæstede krav om inddragelse af Folketinget i den givne situation også på dette område kan forenes med de hensyn, der måtte være i forhold til operationens gennemførelse og sikkerhed, skriver han.
/ritzau/
