Arkivfoto
De gode argumenter står i kø for de kommunale beredskaber, der nu opretter fire nye brandkadetkorps for unge mellem 10 og 18 år, der får mulighed for at lære brandslukning og førstehjælp efter skoletid.
Resultaterne fra de eksisterende ungdomsbrandkorps er nemlig overvældende, siger projektchef Helle Aagot i beredskabets nyligt oprettede landssekretariat “Brandkadetter i Danmark”.
– For det første lærer de unge jo noget samfundsnyttigt, når de lærer slukning af mindre brande og livreddende førstehjælp, men kadetkorpsene har også vist sig at have stor effekt på de problemer, brandfolkene har oplevet i nogle udsatte boligområder, siger hun.
– De konfrontationer, som man specielt i de større byer har oplevet med stenkast eller tilråb, de forsvinder simpelthen. Det har vi blandt andet set i København og i Greve, siger hun.
Ifølge Helle Aagot falder antallet af påsatte brande også i de udsatte områder, hvor de unge får en brandkadetuddannelse.
– Vi har endnu ikke fuldt overblik over, hvor meget, men vi ved fra et lignende projekt i Manchester, at der faldt antallet af brande med 70 procent, siger hun.
Gevinsten, når brandfolk og potentielle ballademagere mødes, er ifølge Helle Aagot, at begge parter bliver klogere på hinanden.
– Brandmændene lærer noget om de unges liv på gaden og får øjnene op for, at det kun er ganske få, der sætter ild og råber efter dem.
– Og de unge får en oplevelse af, at brandfolkene er gode nok, og så går de ud og siger til deres kammerater: Lad nu de brandmænd og ambulancefolk være, de er mine venner, siger hun.
De fire nye brandkadetkorps kommer til at ligge i Herning, Kolding, Vejle og Helsingør og er finansieret af et fondsbidrag på 6,3 millioner kroner fra den almennyttige fond Velux Fonden.
Netop Helsingør har over en årrække oplevet flere større påsatte brande, og beredskabschef i Nordsjælland Niels Mørup håber derfor, at det nye brandkadetkorps kan være med til at vende udviklingen.
– I Helsingør har vi jo haft nogle eksempler på skolebrande og nogle unge mennesker, der futtede en idrætshal af, og hvis man kan ændre holdningen hos nogle unge og derved undgå en storbrand, så kommer de penge jo mange, mange gange igen, siger Niels Mørup.
/ritzau/
