23-årig mand stukket ned med kniv


Politi på gerningsstedet


En 23-årig mand er tirsdag aften blevet stukket ned ved Egevolden i Hvidovre.

LÆS OGSÅ: Mand stukket med kniv i Avedøre
Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

– Forurettede er blevet stukket med en kniv i begge lår og en underarm. Vi kender ham i forvejen, siger vagtchefen til avisen.

Mandens tilstand er ikke kritisk. Alligevel er han bragt til Rigspolitiets Traumecenter.

Politiet oplyser, at vidner har set to til tre personer løbe fra stedet.

– Det er for tidligt at sige, om der er tale om et banderelateret opgør, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

/ritzau/