Kender du disse tricktyve?


De aflurer ofrenes PIN-koder og stjæler kreditkortet, mens de skaber forvirring – f.eks. ved at påstå, at offeret har tabt penge. Politifoto


Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere to mænd og en kvinde, som mistænkes for at stå bag adskillige tricktyverier, hvorefter de lænser offerets kreditkort.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Københavns Vestegns Politi efterlyser identiteten på to mænd og en kvinde, som menes at være udenlandske statsborgere og er mistænkt for adskillige tilfælde af gade-tricktyverier – blandt andet i Søborg, Ballerup og Friheden.

De aflurer ofrenes PIN-koder og stjæler kreditkortet, mens de skaber forvirring – f.eks. ved at påstå, at offeret har tabt penge. Efterfølgende har de hævet kontanter i pengeautomater og i butikker i blandt andet København og Malmø med et samlet udbytte over 100.000 kroner.

De beskrives som:

A. Mand, 25-30 år, almindelig til kraftig af bygning, kort, mørkt hår med sideskilning i højre side.

B. Kvinde, 25-30 år, almindelig til kraftig af bygning, langt mørkt hår.

C. Mand 25-30 år, kraftig af bygning, kort hår, muligt skæg, tatovering på højre underarm, bærer formentlig briller.

Henvendelse døgnet rundt til Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.