38-årig trak kniv mod drenge: Havde ødelagt hans julepynt


Arkivfoto


Man skal ikke tage let på julen. Det måtte to 15-årige drenge sande, da en 38-årig mand trak kniv og truede dem på livet efter de havde ødelagt noget af hans julepynt

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Drengestregerne udviklede sig alvorligt søndag aften på Norbrinken i Korsør. En 15-årig dreng havde tilsyneladende ødelagt noget hos den 38-årige mand.

Den fik den 38-årige mand til at vifte med en kniv og stikke ud efter de 15-årige, som heldigvis ikke blev ramt.

Den 38-årige blev ikke anholdt, men afhørt på stedet, og politiets jurister skal nu afgøre sagens videre forløb. Den 38-årig mand er blevet sigtet efter straffelovens bestemmelser om trusler på livet.