Endte i håndjern: Angreb dørmand med knytnæveslag


Arkivfoto


Søndag aften gik en 31-årig mand fra Slagelse amok og angreb en dørmand på en pub, fordi han havde fået besked på, at han var uønsket på pubben. Dørmanden fik slagsbroren lagt i håndjern.

Like localeyes.dk på Facebook

Episoden skete søndag klokken tre på The Old English Pub på Fisketorvet i Slagelse.

En gæst, der tidligere på aftenen havde fået en advarsel af dørmanden, var nu uønsket i restaurationen. Manden, som er 31 år og fra Slagelse, ønskede dog ikke at forlade stedet, og den 31-årige blev aggressiv og gav dørmanden flere knytnæveslag.

Dørmanden gav herefter den 31-årige mand håndjern på og tilbageholdt ham, indtil politipatruljen overtog ham. Den 31-årige blev afhørt på stedet og løsladt igen klokken 4.28.

Han har nu forbud efter restaurationsloven mod at komme på pubben fremover.