Kvinde nægter drab på kæreste: Dømt til 11 års fængsel


Arkivfoto


En 36-årig kvinde fra Sønderborg er fredag ved Retten i Sønderborg blevet idømt 11 års fængsel for drabet på Anders Peter Pach Kongsted.

Den 48-årige Anders Kongsted blev dræbt i kvindens hjem på Ahlmannsvej i Sønderborg den 13. februar i år. Han døde af et enkelt knivstik i brystet.

Kvinden, Tanja Bibi Rosing, der var kæreste med manden, blev anholdt kort tid efter, at manden var fundet død i lejligheden.

Hun har under sagen nægtet at have dræbt manden, og hun ankede fængselsdommen på stedet.

/ritzau/