Skuddrab Herlev: Politiet efterlyste helt som mistænkt for drab


Faktisk mener politiet nu, at den 30-årige mand forhindrede to yderligere drab, som den 29-årige ifølge anklageskriftet var i færd med at begå. Foto fra d. 12 april.


Politiet efterlyste en 30-årig mand med navn og billede for et drab i Herlev i foråret, men nu oplyser politiet, at den 30-årige tværtimod forhindrede to yderligere drab, skriver tv2.dk.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Den 30-årige blev efterlyst sammen med en 29-årig mand, og Københavns Vestegns Politi har kun valgt at tiltale den 29-årige for skuddrabet på den 21-årige Ozan Özcan 12. april i Herlev.

LÆS OGSÅ: Mand dræbt af skud i Herlev
– Han (den 30-årige, red.) er løsladt og har fået en påtaleopgivelse, siger senioranklager Natalja Fryd Lindberg til tv2.dk

Faktisk mener politiet nu, at den 30-årige mand forhindrede to yderligere drab, som den 29-årige ifølge anklageskriftet var i færd med at begå.

LÆS OGSÅ: Mand dræbt af skud: Venner og pårørende samles på Herlev Hospital
Anklagemyndigheden har tiltalt den 29-årige for to drabsforsøg “i umiddelbart forlængelse af drabet”, da den 21-årige Ozan Özcan stod sammen med to kammerater ved et pizzeria i krydset ved Rybjerg Allé og Maj Allé.

Ifølge anklageskriftet sigtede den 29-årige med en pistol mod to andre personer i krydset “i den hensigt at dræbe”.

LÆS OGSÅ: Mand skudt i Herlev: Politiet jagter drabsmand
De to drab blev dog forhindret af den 30-årige, står der i anklageskriftet ifølge tv2.dk.

Advokat Torben Brinch Bagge var forsvarer for den 30-årige, og han kritiserer politiets efterlysning.

– Både i denne sag og generelt synes jeg, at politiet er meget hurtigt ude at true folk med at efterlyse dem. Tit uden at politiet har noget solidt grundlag for at gøre det.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser disse to mænd for drab i Herlev
Den tendens er efter min opfattelse stigende. Jeg synes, at man oftere og oftere ser, at politiet går i pressen med oplysninger, der viser sig ikke at holde vand, siger Torben Brinch Bagge til tv2.dk.

Den 30-årige mand blev først anholdt og varetægtsfængslet, mens den 29-årige en uge senere også blev varetægtsfængslet.

Begge mænd nægtede sig skyldig i drabet i grundlovsforhør.

/ritzau/