Ups: Uopmærksom morgenbilist kørte op i politibil på øde vej


Arkivfoto


En bilist startede dagen dårligt. Tidligt om morgenen, mens vejene nærmest var øde, kørte han op bag i en bil – og det var en politibil

Det skriver BT.

Uheldet skete 5:46 på Sydmotorvejen ved tilkørsel 33 ved Køge. Her kører en bilist op i politibilen. Kort efter kommer endnu en bilist og kører op i de to andre biler.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt
– Bilisten kommer kørende med for høj hastighed og har på en eller anden måde været uopmærksom. Der er jo ikke den store trafik på det tidspunkt af døgnet, og hvis føreren af bilen har siddet og drukket kaffe, talt i mobiltelefon eller måske siddet og halvsovet, har vedkommende åbenbart ikke været opmærksom på vores patruljebil, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Mogensen til BT.

Politiet oplyser, at ingen kom alvorligt til skade ved uheldene.