De sparkede døren ind og overfaldt beboeren i lejligheden – en 36-årig mand – med knytnæveslag, spark i hovedet og efterfølgende trampen på den 36-åriges hoved. Arkivfoto
Søndag klokken 5.24 ankom to yngre mænd til en lejlighed på Parkvej i Faxe.
De sparkede døren ind og overfaldt beboeren i lejligheden – en 36-årig mand – med knytnæveslag, spark i hovedet og efterfølgende trampen på den 36-åriges hoved.
På baggrund af forurettedes og vidners udsagn kunne politiet allerede klokken 6.14 anholde de to voldsmænd – på henholdsvis 17 og 18 år fra Fakse.
De to mænd blev senere søndag fremstillet i retten, og de blev begge varetægtsfængslet frem til den 18. december.