I oktober sidste år blev den 45-årige Karin Barfod kvalt i fugeskum i en campingvogn i Roskilde-området. Arkivfoto
Retten i Roskilde har onsdag formiddag kendt den tiltalte i fugeskumssagen skyldig i overlagt drab.
I oktober sidste år blev den 45-årige Karin Barfod kvalt i fugeskum i en campingvogn i Roskilde-området.
Den jævnaldrende mand, som blev tiltalt i sagen, har erkendt sig skyldig i uagtsomt manddrab, men ikke i overlagt mord.
Han har i retten forklaret, at han midt i en sexleg tog fejl af flødeskum og fugeskum.
Da han opdagede den fatale fejl, var Karin Barfods luftrør allerede fyldt med den grønne masse, som hurtigt udvidede sig, og hun stod ikke til at redde.
Retten i Roskilde vil givetvis senere onsdag komme med en afgørelse om, hvor længe den 45-årige mand skal i fængsel for sin ugerning.
/ritzau/