Manden blev dømt for i sommeren 2009 i en campingvogn at have befølt og haft oralsex med pigen, som han efterfølgende truede til at holde tæt med hændelserne. Arkivfoto
En 45-årig mand blev tirsdag i byretten i Aalborg dømt for voldtægt og sexovergreb begået i 2009 mod sin dengang 11-årige plejedatter.
Det skriver nordjyske.dk.
Straffen lød på to års fængsel, men manden nægtede byrettens dom og ankede den på stedet.
Manden blev dømt for i sommeren 2009 i en campingvogn at have befølt og haft oralsex med pigen, som han efterfølgende truede til at holde tæt med hændelserne.
Da episoderne fandt sted, var pigen 11 år og i pleje hos manden. Det fandt retten var en skærpende omstændighed, lyder det ifølge anklager Majbrit Bak, som talte for en straf på to til 2,5 års fængsel i sin procedure.
Senere samme sommer blev pigen så voldtaget af manden, da han havde analt samleje med hende. Igen blev hun truet til at tie stille.
Først da pigen blev flyttet til en anden plejefamilie, betroede hun i februar i år sig til sin nye plejemor, hvilket førte til anmeldelsen af den 45-årige gerningsmand.
/ritzau/