Mor tog geværet i hånden og hævnede sin søn


Da hun modtog den triste nyhed, tog hun et af familiens geværer i hånden og tog ud og overtog sin døde søns plads ved fronten.


En afghansk kvinde Reza Gul og hendes familie er blevet legender i en afghanske landsby i det vestlige Farah. Da hendes ældste søn blev slået ihjel af Taliban, tog hun selv et gevær i hånden og gik efter hævn. Hun tog ud til fronten og tog kampen op med de angribende Taliban-krigere, skriver Tolo News.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Hendes landsby er under angreb fra Taliban og det var i forsvaret af landsbyen, at hendes ældste søn blev dræbt.

Da hun modtog den triste nyhed, tog hun et af familiens geværer i hånden og tog ud og overtog sin døde søns plads ved fronten.

Der gik ikke lang tid før resten af hendes familie også deltog i de hårde kampe. Imens sad deres mindre børn og langede patroner til deres kæmpende forældre.

Kampene fortsatte i syv timer. Derefter var Taliban-krigerne slået tilbage i skjul og mange lå døde tilbage.

Om det alene var en mors sorg og hævn som fik nedkæmpet Taliban, ved vi ikke. Men Reza Gul og resten af hendes familie er gået hen og blevet helte i området. Alle taler om Reza Gul som en legende.

Reza forsikrer om, at skulle Taliban igen vove at angribe deres landsby, så er hun igen klar til kamp.