Arkivfoto
Konkursadvokater skal give politiet besked, hvis de mener, der er foregået kriminalitet i den krakkede virksomhed, de behandler. Men selv om advokaterne i stor stil indrapporterer deres begrundede mistanker, sker det alt for sjældent, at politiet efterforsker sagerne. Det skriver Politiken.
I op mod halvdelen af sagerne får advokaterne end ikke en tilbagemelding fra politiet. Og når det endelig sker, at sagerne bliver taget op, er de ofte så lang tid undervejs, at det svækker mulighederne for at få de kriminelle stillet til ansvar.
Sådan lyder kritikken fra landets konkursadvokater, der nu forsøger at råbe politikerne op: Det er for let at skjule økonomisk kriminalitet og andre ulovligheder i et rygende konkursbo.
– Politiet har ikke ressourcerne til at behandle disse sager, og der er tilsyneladende ikke et politisk ønske om – eller vilje til – at ændre på det. Det virker stærkt stødende på os, der behandler disse sager til hverdag, siger Pernille Bigaard til Politiken.
Hun er formand for Foreningen af danske Insolvensadvokater og partner i advokatfirmaet Plesner. Ifølge hende er taberen i høj grad Skat, som bliver snydt for skatter og moms.
Samme melding kommer fra en anden førende konkursadvokat, Anne Birgitte Gammeljord, partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel. Hun efterlyser en specialenhed med politifolk med særlig indsigt i virksomheder og regnskaber.
– Det her område har udviklet sig så voldsomt, at det både fordrer en hurtig indsats og en særlig viden og indsigt. Her kunne det være en rigtig god løsning at samle kræfterne i en slags konkurspoliti, siger hun til Politiken.
Anne Birgitte Gammeljord har udarbejdet sin egen foruroligende statistik over politiets håndtering af de i alt 142 konkurssager, hun siden 2006 har sendt videre, fordi de lugtede af ulovligheder. 38 af de indberettede sager er taget op af politiet, der også har bedt om yderligere oplysninger. 17 sager er indstillet på grund af forældelse eller af andre grunde.
/ritzau/