Danske bomber har dræbt krigere fra Islamisk Stat


I forbindelse med de angreb, der har været på Islamisk Stat og deres styrker, har Islamisk Stat lidt tab, siger Nicolai Wammen. Arkivfoto


De danske F-16-fly har under deres angreb i Irak dræbt krigere fra Islamisk Stat (IS), og danske bombardementer har i de seneste seks uger blandt andet ramt bygninger, køretøjer og fjendtlige styrker.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det oplyser både forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og den danske forsvarschef, Peter Bartram, til Jyllands-Posten.

Efter længere tids kritik for mørklægning af operationen tager de nu skridt til at øge åbenheden, og for første gang fortæller de om nogle af konsekvenserne af de 60 bomber, som Danmark hidtil har kastet under luftkrigen i Irak.

– I forbindelse med de angreb, der har været på Islamisk Stat og deres styrker, har Islamisk Stat lidt tab, siger Nicolai Wammen til Jyllands-Posten.

Forsvarschef Peter Bartram afviser at sætte tal på, hvor mange fjender Danmark har nedkæmpet under de 74 missioner over Irak.

– Det har jeg ikke behov for at oplyse, siger Bartram til Jyllands-Posten.

Flere militæreksperter undrer sig over, at Danmark trods øget åbenhed endnu ikke har samme åbenhed som de øvrige vestlige allierede. Til det siger forsvarsministeren:

– Danmark har forholdsvis få piloter og fly, som kan udføre denne slags missioner, og vi er meget optaget af at beskytte piloterne. Det er vigtigt for mig som forsvarsminister, at vi giver vores piloter de mest sikre og ordentlige arbejdsbetingelser, og det gør, at der er ting, som man ikke bare fortæller ud i det åbne rum, siger Nicolai Wammen.

Centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen efterlyser imidlertid en mere præcis forklaring på, hvorfor Danmark har valgt at offentliggøre mindre information end andre allierede:

– Hvis man vælger at gå med i en militær operation, som der er en folketingsbeslutning bag, må man i så vidt muligt omfang også lægge konsekvenserne af handlingerne, man udfører, frem, så Folketinget og offentligheden kan diskutere, hvorvidt eventuelle omkostninger står mål med indsatsen, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/