Fodgængere alvorligt kvæstet efter påkørsel i Hedensted


En bil har påkørt en mand og en kvinde, og de er begge alvorligt kvæstet. Arkivfoto


To fodgængere er alvorligt kvæstet, efter at de lørdag eftermiddag blev ramt af en bil i Hedensted, der ligger mellem Horsens og Vejle.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Ulykken skete på Hovedvejen kort efter klokken 17.

– Det ser rigtig slemt ud. En bil har påkørt en mand og en kvinde, og de er begge alvorligt kvæstet, siger vagtchef Morten Vegger fra Sydøstjyllands Politi.

– Ofrene er på vej til sygehuset nu, siger vagtchefen til Ritzau kort efter klokken 18.

Først på aftenen arbejder politiet og en bilinspektør fortsat på ulykkesstedet.

– De forsøger at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken, siger Morten Vegger.

/ritzau/