Mange kvindelige ledere befinder sig i en mandeverden, hvor det for nogle kan være svært at se kvinderne som ligestillede, og sexchikane bruges derfor til at nedgøre den kvindelige leder. Arkivfoto
Hele tre ud af fire højtuddannede kvinder i topstillinger har været udsat for sexchikane. Det viser en stor europæisk undersøgelse, skriver magasinet Arbejdsmiljø.
Det er uønsket fysisk kontakt, kys og kram og seksuelle bemærkninger, som kvinderne oplever, viser undersøgelsen blandt 42.000 kvinder foretaget af European Union Agency for Fundamental Rights.
– Mange kvindelige ledere befinder sig i en mandeverden, hvor det for nogle kan være svært at se kvinderne som ligestillede, og sexchikane bruges derfor til at nedgøre den kvindelige leder, siger ligestillingsforsker på Roskilde Universitet Karin Sjørup til Videncenter for Arbejdsmiljø.
– Det gælder jo for alle ledere, at man må tåle meget, når man sidder i en lederstilling. Den kvindelige leder må sætte sig i respekt og selv sætte sine grænser, før det udvikler sig til chikane, siger hun.
Ifølge Karin Sjørup er sexchikane et svært begreb. Og de fleste vil på et eller andet tidspunkt opleve noget, der kan betegnes som sexchikane.
– Loven er ikke præcis nok, i forhold til hvad man kan blive dømt for, og hvad der kan betragtes som sexchikane, siger hun til Arbejdsmiljø.
Kvinder i servicesektoren er ifølge den europæiske undersøgelse også mere udsatte end andre. Mere end seks ud af 10 af de kvinder, der er ansat i servicesektoren, har været udsat for sexchikane på et tidspunkt i deres liv.
Og en undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter blandt 16.300 beskæftigede i Danmark viser da også, at både servicesektoren og sundhedssektoren er nogle af de brancher, hvor flest kvinder oplever sexchikane.
Ifølge Karin Sjørup har arbejdspladsen en vigtig rolle i at definere, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.
– Det kan også være en god idé at nedsætte en gruppe af fortrolige, man kan henvende sig til, hvis man føler sig chikaneret, og som kan tage det videre, hvis det er nødvendigt, siger Karin Sjørup.
/ritzau/
