Storjury i Ferguson har besluttet sig i drabssag


Lokale sikkerhedsstyrker har forberedt sig på nye uroligheder i den lille forstad til St. Louis, hvis storjuryen har besluttet sig for, at der ikke er tilstrækkeligt bevis til at tiltale og retsforfølge politibetjent Darren Wilson for drab eller uagtsomt manddrab. Arkivfoto


En amerikansk storjury har mandag taget stilling til, om en hvid politibetjent skal tiltales for at have skudt og dræbt en ubevæbnet sort teenager, men resultatet ventes først offentliggjort senere mandag, oplyser tv-kanalerne NBC og CNN.

Like localeyes.dk på Facebook

Lokale sikkerhedsstyrker har forberedt sig på nye uroligheder i den lille forstad til St. Louis, hvis storjuryen har besluttet sig for, at der ikke er tilstrækkeligt bevis til at tiltale og retsforfølge politibetjent Darren Wilson for drab eller uagtsomt manddrab.

CNN og NBC citerede forbunds- og lokale politifolk for, at resultatet vil blive offentliggjort senere mandag.

LÆS OGSÅ: Obama: Politiet må acceptere vrede over teenagedrab
Men Benjamin Crump, der er advokat for teenageofret Michael Browns familie, sagde til CNN, at han ikke var blevet oplyst om, at offentliggørelsen af juryens beslutning skulle være nært forestående.

Myndighederne sagde oprindelig, at de ville vente 48 timer, fra storjuryen havde besluttet sig, med at meddele resultatet, for at give lokale skoler og sikkerhedstjenester mulighed for at forberede sig på mulige voldshandlinger.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Her truer betjent med at skyde og dræbe demonstrant
Storjuryen samledes sidst i august, efter at den 18-årige Michael Brown var blevet skudt og dræbt 9. august.

Beton- og stålafspærringer omkranser regeringsbygninger i Clayton i delstaten Missouri, hvor St. Louis County residerer, og som også fungerer som retsbygning.

LÆS OGSÅ: St. Louis: Her skyder politiet retarderet mand på gaden
En afgørelse i sagen var ventet søndag, baseret på sikkerheds- og skoleforberedelser samt opfordringer fra præsident Barack Obama, justitsminister Eric Holder og Browns far, Michael Brown Senior, til at bevare roen.

Flere end 100 mennesker demonstrerede i de regnvåde gader søndag aften, og de blokerede tre kryds på St. Louis Shaw Boulevard.

Demonstranterne, der var en blanding af hvide-, sorte- og latino-indbyggere, råbte slagord mod politiet og viftede med plakater med påskriften “Sorte liv betyder noget”, mens de marcherede gennem byen i to timer. De var femte aften i træk, der blev demonstreret.

/ritzau/dpa