Politiet efterlyser denne gaderøver


Arkivfoto


Østjyllands Politi efterlyser en medgerningsmand til to grove gaderøverier på Ny Munkegade i det centrale Aarhus den 1. november 2014. Her blev to mænd på vej hjem fra byen tilbageholdt og frarøvet deres mobiltelefoner.

Like localeyes.dk på Facebook

Ved det første røveri, der skete klokken 05.00, blev en mand passet op af de to gerningsmænd. Den ene tog fat om halsen på ham, mens den anden gerningsmand rev telefonen ud af hånden på ham. Blot 20 minutter senere blev en anden mand passet op, da han var ved at låse sig ind på sin bopæl. Også her tog den ene gerningsmand halsgreb på ham og holdt hans arm fast bag på ryggen, mens den anden rodede hans lommer igennem for at få fat i hans mobiltelefon.

Østjyllands Politi har anholdt den ene af de to gerningsmænd, der har erkendt begge forhold og nu er blevet varetægtsfængslet, men politiet mangler fortsat at få fat i hans medgerningsmand.

Kan du genkende manden på billedet/videoen hører Østjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.