Fynsk sexkrænker spærres inde på ubestemt tid


Pigerne, som var 10 og 11 år, samlede han med nogle ugers mellemrum op i sin røde Opel Astra, og han har forklaret til politiet, at han filmede pigerne, mens han forgreb sig på dem i bilen.


Retten i Odense idømmer Claus Jensen forvaring for blandt andet overgreb på to mindreårige piger, som han samlede op i sin røde bil.

Dommen er faldet i et propfyldt retslokale onsdag eftermiddag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Claus Jensen havde på forhånd erkendt overgreb mod to småpiger, men han har nægtet, at der skulle være tale om voldtægt og forsøg på voldtægt. Dog har han krævet at blive fri for straf på grund af utilregnelighed i gerningsøjeblikket grundet psykose.

Retten har dog frifundet ham for fuldbyrdet voldtægt mod den ene af pigerne. Retten vurderer, at der alene har været tale om forsøg på voldtægt.

LÆS OGSÅ: Sexkrænker fra Fyn filmede børnene
LÆS OGSÅ: Fynsk sexkrænker troede børneporno-videoer var fiktion
Pigerne, som var 10 og 11 år, samlede han med nogle ugers mellemrum op i sin røde Opel Astra, og han har forklaret til politiet, at han filmede pigerne, mens han forgreb sig på dem i bilen. Det har han dog afvist under retssagen.

Overgrebene skete i efteråret 2012, og i otte måneder jagtede politiet forgæves “Manden i den røde bil”. Omkring 400 mænd på Fyn måtte afgive dna-prøver, men ingen af dem matchede den dna, som gerningsmanden havde afsat på pigerne.

LÆS OGSÅ: Evakuerede beboere må væbne sig med tålmodighed
Kun ved et tilfælde blev Claus Jensen alias Nis Bekker Hansen – han har skiftet navn i forbindelse med sagen – afsløret, da der udbrød brand i hans lejlighed i Odense. I lejligheden viste der sig at være masser af sprængstoffer, og manden blev derfor anholdt.

Senere viste det sig, at hans dna-profil var identisk med dna’et fra gerningsstedet, og han blev derfor sigtet og siden tiltalt for overgrebene.

Politiet fandt ud af, at manden angiveligt også stod bag et voldtægtsforsøg på en britisk studerende i Odense, og man afslørede en garage, som ifølge politiet skulle bruge til indespærring af fremtidige voldtægtsofre.

/ritzau/