Næstved: 47-årig udgav sig for at være læge


Arkivfoto


Apotekergården i Næstved kontaktede torsdag klokken 9.15 politiet og oplyste, at en mand havde ringet og udgivet sig for at være læge. Han havde bestilt receptpligtig medicin til en navngiven patient, som skulle have den udleveret ved henvendelse på apoteket.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Apotekets mistænksomhed blev dog vakt, og da den pågældende senere i løbet af torsdagen kom ind på apoteket for at hente medicinen, blev politiet tilkaldt. Det skete lige over middag.

Betjentene anholdt manden, en 47-årig mand fra Tappernøje, som blev sigtet for bedrageri.

Han blev løsladt igen klokken 15.11 efter afhøring på politistationen i Næstved.