tyske soldater i Oslo 1940. Arkivfoto
1145 norske statsborgere, som arbejdede for det tyske sikkerhedspoliti, Gestapo, under Anden Verdenskrig, er blevet navngivet i en ny bog.
Mange af personerne i bogen betragtes som krigsforbrydere, der udførte tortur, mishandling eller ulovlig frihedsberøvelse under krigen.
– Nogen af de vigtigste og dygtigste angivere, som Gestapo rekrutterede, var kvinder. Det var ofte kvinder, der kunne indlede et kærlighedsforhold til modstandsmænd og på den måde få oplysninger ud af dem, som var vigtige for det tyske sikkerhedspoliti, siger forfatter og journalist ved det norske nyhedsmedie NRK Eirik Veum.
Det er Eirik Veums tredje bog i krigstrilogien “Nådeløse Nordmænd”.
En af kvinderne, der nævnes i bogen, er Aud Maggi Andersen, som blev en af Gestapos vigtigste angivere. Hun blev hvervet af det tyske sikkerhedspoliti i 1944, da hun var 23 år.
– Hun indledte seksuelle relationer og kærlighedsforhold til modstandsfolk. På den måde var hun med til at afdække en omfattende modstandsvirksomhed i Oslo-området, siger Veum.
For sit arbejde fik Aud Maggi Andersen en gratis lejlighed, en ugeløn, cigaretter og brændevin. Hvis hun leverede ekstra gode oplysninger, blev hun betalt lidt bedre.
I bogen står det beskrevet, hvordan Andersen indfiltrede modstandsgruppen “Formo-gruppen”. Her blev 16 unge mænd fanget af Gestapo på grund af hendes oplysninger.
Aud Maggi Andersen skiller sig ud i den norske krigshistorie, fordi hun aldrig blev afsløret af modstandsbevægelsen under krigen. Derudover var hun den eneste kvinde, der blev idømt dødsstraf for landsforræderi efter krigen, men i 1951 blev hun benådet.
Næsten alle de 1145 nordmænd, der er nævnt i bogen, blev dømt for landsforræderi efter krigen. Nogle blev frifundet på grund af helbredsmæssige årsager.
/ritzau/
