Røveri mod Fakta: Politiet efterlyser denne mand


Po’litifoto. Med en skruetrækker forsøgte han at true sig til kontanter fra kassen. Men da butikken anvender et Safepay-system, havde kassemedarbejderen ikke adgang til pengene, og gerningsmanden måtte flygte uden udbytte.


Fredag den 31. oktober henvendte en røver sig i Fakta, Hjallesevej i Odense kl. 2132. Med en skruetrækker forsøgte han at true sig til kontanter fra kassen.
Men da butikken anvender et Safepay-system, havde kassemedarbejderen ikke adgang til pengene, og gerningsmanden måtte flygte uden udbytte.

Like localeyes.dk på Facebook

Gerningsmanden beskrives som:
Mand, 170-180 cm, almindelig kropsbygning
Iført: Grå cardigan med blå/lilla lynlås, brunlig hættetrøje, sorte løbehandsker af mrk. Craft, grå “håndværker” bukser og sorte Nike Shox med hvidt logo.
Bevæbning: orange/rød skruetrækker.

Politiet søger vidner, der kan genkende gerningsmanden ud fra beskrivelsen og overvågningsbillederne. ”Vi hører også meget gerne fra vidner, der var til stede i butikken under røveriet. På overvågningsbillederne ses en mand i grøn termojakke være meget tæt på røveren. Denne kunde vil vi meget gerne høre fra,” udtaler politikommissær Michael Lichtenstein.

Kl. 2047 samme aften var Rema 1000 på Hjallesegade også udsat for et røveri. ”Umiddelbart mener vi ikke, at der er tale om den samme gerningsmand. Beklædning, maskering og bevæbning adskiller sig. Der er intet, der på nuværende tidspunkt forbinder de to røverier”, afslutter Michael Lichtenstein