Arkivfoto
En 16-årig pige fra Tønder-området har anmeldt, at hun natten til lørdag omkring midnat blev voldtaget, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Voldtægten fandt angiveligt sted under en fest for unge i Kongeåhallen i Gredstedbro nær Ribe på et stisystem bag hallen. Pigen har fortalt, at gerningsmanden væltede hende omkuld og slog hende i hovedet
Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, 30-40 år, 190-200 centimeter høj og almindelig til buttet af bygning.
Ifølge pigens forklaring havde han mørkt, kort hår, og var iført mørke bukser samt mørk jakke med lynlås og knapper.
Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne tale med vidner, der måske har set manden enten før, under eller efter festen, eller som ved, hvem han kan være.
Vidner, der har set eller hørt noget af betydning for sagen, må også gerne henvende sig til politiet på telefon 114.
/ritzau/