Mexikansk politi fanger efterlyst borgmester-par


En talsmand fra mexicansk politi fortæller, at føderalt politi fangede borgmesterparret ved en aktion i hovedstaden Mexico City.


Mexicansk politi har tirsdag anholdt byen Igualas eksborgmester og hans kone, der mistænkes for at stå bag 43 studerendes forsvinden for mere end en måned siden.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

De studerende forsvandt efter et sammenstød med politiet, hvor seks mennesker blev dræbt, i slutningen af september.

Foreløbige undersøgelser tyder på, at de forsvundne studenter, der kommer fra en venstreorienteret skole i Iguala, havde en længerevarende konflikt med byens borgmester, og at byens politi tilbageholdt dem og udleverede dem til lokale gangstere, som dræbte dem.

LÆS OGSÅ: Mexicansk borgmesterpar efterlyst for 43 studerendes forsvinden
En talsmand fra mexicansk politi fortæller, at føderalt politi fangede borgmesterparret ved en aktion i hovedstaden Mexico City.

– Der skete ikke vold under operationen, siger talsmanden, der tilføjer, at parret er blevet ført til afhøring hos den føderale anklagemyndighed.

LÆS OGSÅ: Mexico: 40 studerende taget af politiet – måske fundet i massegrave
Myndighederne har siden fundet massegrave i området, men dna-prøver har vist, at ingen af de savnede studerende var blandt ligene.

Myndighederne har anholdt 56 personer i sagen. Heriblandt en række politifolk, lokale embedsfolk samt medlemmer af banden Guerreros Unidos.

LÆS OGSÅ: Massakre: 22 politifolk anholdt og arrestordre udstedt på borgmester
Borgmesterparret har været på flugt siden 28. september, hvilket var to dage efter sammenstødet mellem de studerende og politiet.

/ritzau/AFP