Arkivfoto
Søndag morgen var politiet til stede på Fisketorvet i Slagelse sammen med flere andre af byens nattegæster, der var ved at gå hjemad.
Imidlertid påkaldte en mand sig opmærksomheden, for han stod og diskuterede højlydt med nogle andre og betjentene så, han stod og viftede med en kniv.
Det var en 21-årig mand fra byen, og han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Det viste sig nemlig, at han havde to knive med klinger på henholdsvis 17 og 23 cm. Den 21-årige – som var fuld – blev afhørt på stedet og herefter fulgt hjem til sin bopæl.