Arkivfoto
Danskerne vil i stigende grad have lov til at begrave mor, far eller andre afdøde familiemedlemmer i deres egen have.
Sidste år fik 52 privatpersoner således tilladelse til at nedsætte en urne på privat grund. Det er det højeste antal, siden folkekirkens stifter i august 2008 overtog administrationen af sagerne fra Kirkeministeriet, skriver Kristeligt Dagblad.
Flest tilladelser er givet i Aarhus Stift, hvor 17 privatpersoner sidste år fik grønt lys til at nedsætte en urne på deres private ejendom.
– De pårørende begrunder typisk deres ønske med, at den afdøde har haft en tilknytning til ejendommen. Det kan eksempelvis være, at det er en ejendom, som familien har ejet i flere generationer – det vil opfylde kravet om, at den afdøde har haft særlig tilknytning til stedet, siger Pernille Lystbæk, stiftsfuldmægtig i Aarhus Stift, til Kristeligt Dagblad.
For at få lov til at begrave en af sine nærmeste i haven skal grunden som udgangspunkt være på mindst 5000 kvadratmeter, og urnen skal bestå af opløselige materialer. Derudover skal nedsættelsen tinglyses, hvilket forpligter ejeren til i de næste 10 år at lade urnen stå uberørt. Samtidig må der ikke opstilles en mindesten.
Det er fortsat et fåtal afdøde, der bliver begravet i privat jord, men skikken har i de senere år været i vækst.
I 2009 fik i alt 22 personer lov til at nedsætte en urne på privat grund. Det tal voksede i 2012 til 38 og toppede sidste år, da 52 danskere fik den nødvendige tilladelse.
Selv om de private urnenedsættelser ikke fylder meget i forhold til antallet af kirkelige begravelser, siger udviklingen noget om vores stigende ønske om at individualisere døden, mener sociolog og professor på Aalborg Universitet Michael Hviid Jakobsen, der har forsket i danskernes begravelsesritualer.
/ritzau/
