44-årig mand fra Sverige: Onanerede foran to piger i toget


Arkivfoto


Onsdag blev en 44-årig mand med bopæl i Sverige anholdt. Han hev ‘korven’ frem og onanerede foran to 16-årige piger i toget fra Hamborg.

Like localeyes.dk på Facebook

Politiet blev tilkaldt til Næstved Station onsdag klokken 19:25, hvor den 44-årige mand blev anholdt.

Manden var begyndt at onanere i en kupé i toget fra Hamborg foran to 16-årige piger fra Ringsted. Pigerne henvendte sig til togpersonalet, som herefter alarmerede politiet. Betjentene fandt hurtigt den pågældende mand i toget.

Den 44-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 23.57.