Tre er anholdt i sag om kidnapning i Nordsjælland


Arkivfoto


Tre personer er blevet anholdt i en sag om kidnapning i Nordsjælland, bekræfter politiet.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Ved et grundlovsforhør i Retten i Lyngby mandag eftermiddag vil en anklager anmode dommeren om at varetægtsfængsle de tre.

Umiddelbart er politiet meget tilbageholdende med oplysninger om sagen.

Talsmand for Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, ønsker således end ikke at informere om de anholdtes alder eller køn.

Han bekræfter dog, at sigtelsen drejer sig om ulovlig frihedsberøvelse.

Heller ikke anklageren, advokaturchef Margit Wegge, har kommentarer forud for retsmødet, hvor hun begærer lukkede døre.

/ritzau/