Pas på farten: Landsdækkende hastighedskontrol hele ugen


Arkivfoto

Efterårsferien er slut og hverdagen er begyndt for de fleste i Danmark - også politiet. De laver en landsdækkende hastighedskontrol hele ugen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Kontrollen gennemføres på sædvanlig vis ved hjælp af patruljering, kontrolposter og ved hjælp af Automatisk Trafik Kontrol (ATK). Den vil finde stede fra den 20. oktober til den 26. oktober.

Hastighedskontrollen støtter Rådet for Sikker Trafiks hastighedskampagne ”Sænk farten”. Kampagnens mål er at sætte fokus på, at når flere og flere bilister sætter farten ned på landevejene redder det liv. Rådet for Sikker Trafik har opsat skilte som i de næste tre uger vil møde bilisterne ude på vejene og opfordre dem til at sænke farten yderligere. Læs mere om kampagnen på www.sikkertrafik.dk.

Kampagnen er især målrettet landevejene, hvor to ud af tre trafikdrab sker.

Generelt er gennemsnitsfarten på vejene faldet over de seneste år. Men for høj fart er stadig en af de største dræbere i trafikken, og halvdelen af dødsulykkerne på vejene kunne undgås, hvis alle overholdt hastighedsgrænsen eller kørte efter forholdene.