Modelfoto
Efter indbrud i en lægekonsultation i Klampenborg begået natten mellem fredag og lørdag advarer Nordsjællands Politi mod farligt medicin, der blev stjålet ved indbruddet.
Der er tale om følgende medikamenter:
– 3 ampuller Adrenalin injektionsvæske 1 mg/ml.
– 1 ampul Morfin injektionsvæske 10 ml,
– 10 ampuller Atropin injektionsvæske,
Medicinen blev fjernet sammen med andre medikamenter og medicinsk udstyr i en Akuttaske, der beskrives som en stor rygsæk i signalorange selvlysende farve.
De nævnte medikamenter er livsfarlige i ukyndiges hænder.
Oplysninger om fund af tasken eller dele af dens indhold bedes meddelt til Nordsjællands Politi på tlf. 1-1-4.