Politiet efterlyser vidner: Kvinde stukket i maven med hobbykniv


Arkivfoto


Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner til et overfald på en kvindelig hundelufter på Baltorpvej ved nr. 187-217 i Ballerup i nat lidt før kl. 00.50.

Like localeyes.dk på Facebook

Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at opklare et overfald på en 37-årig kvinde i Ballerup natten til torsdag lidt før kl. 00.50 ved beboelsesejendommen nr. 187 – 217 på Baltorpvej.

Her blev kvinden opsøgt af en mand, som umotiveret stak hende i maveregionen med en hobbykniv og stak af mod vest. Offeret blev kørt på hospitalet men er nu udskrevet igen.

Gerningsmanden var en mand, som var hvid i huden, 180-185 cm høj, almindelig af bygning og havde lyst kort strithår. Han var iført en lys t-shirt, en sort vest med hætte og havde bare arme.