39-årig mand forsøgte at kvæle kvinde i Odense


Arkivfoto


En 39-årig mand er torsdag formiddag blevet fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han er sigtet for forsøg på æresdrab. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Manden er sigtet for at have forsøgt at kvæle en kvinde foran Fakta på Skibhusvej i Odense.

Det var på parkeringspladsen foran supermarkedet i kvindens bil, at manden forsøgte at tage livet af hende.

Drabsforsøget skete onsdag, og manden blev anholdt samme dag kort før middag.

Manden, der er arabisk afstamning, havde en tolk ved sin side til grundlovsforhøret i Retten i Odense, ifølge avisen.

Retten valgte at lukke dørene, efter at sigtelsen var blevet læst op, fordi politiet mangler at afhøre flere personer i familien.

– Og de skal ikke kunne læse i medierne, hvad den sigtede har sagt i retten, lød argumentet fra anklageren ifølge Fyens Stiftstidende.

Den 39-årige mand nægter sig skyldig.

/ritzau/