Israel skød syrisk fly ned over Golan


Arkivfoto


Israels militær siger, at det har skudt et syrisk fly ned, da det var inde i israelsk-kontrolleret luftrum over Golan-højderne. Oplysningerne blev offentliggjort af militærets radio, skriver AFP.

– Et Patriotmissil ramte kampflyet, efter at det fløj ind i israelsk-kontrolleret luftrum over Golan, siger en talsmand.

Israelske medier siger, at det syriske fly var et MiG-21.

Flere gange tidligere har kampene under borgerkrigen i Syrien spredt sig ind i Golan, der er et syrisk territorium, som israelerne erobrede kontrol over under Seksdageskrigen i 1967.

/ritzau/Reuters