Billedet som Ayse Dudu Tepe delte på Facebook
Dette billede blev taget søndag af radioværten Ayse Dudu Tepe og viser, ifølge værten selv, Brøndby-fans, som håner en asiatisk kvinde, mens hun indsamler tomme dåser og flasker.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre
– De krøllede dåser sammen, så hun ikke kunne bruge dem og kastede dem ned til hende. Folk dirigerede hende rundt med hånden, som om hun var en hund, de var ved at træne, siger Ayse Dudu Tepe i Radio24syv mandag morgen i et interview.
Episoden fandt sted søndag på Halmtorvet i København forud for fodboldkampen mellem Brøndby og FCK.
Ayse Dudu Tepe tog billedet ovenfor og slog det op på Facebook med kommentraren: Den hvide mand har kronede dage. Sociologisk Have på Halmtorvet i København.
Efterfølgende har billedet skabt en rødglødende debat på nettet. Selv fortæller Ayse Dudu Tepe, at hun forlod optrinnet med tårer i øjnene. Hun forklarer, at hun og hendes familie selv var meget fattige og måtte finde møbler i storskrald og gå i tøj fra Frelsens Hær.
– Jeg har oplevet det på egen krop. At se min familie blive ydmyget, fortæller hun samtidig med at hendes stemme i gråd.
Følelserne kom der dog hurtigt under kontrol og Ayse Dudu Tepes stemme var fast, da hun afsluttede interviewet med at sige: ‘Hvidhed’ er et tabu i Danmark.