Jysk politimand sigtes i narkosag


Arkivfoto


En betjent fra Syd- og Sønderjyllands Politi er blevet sigtet for at overtræde straffelovens paragraf om narkotika.

Like localeyes.dk på Facebook

Den 39-årige politiassistent er blevet suspenderet fra tjenesten, oplyser politiet i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Manden har været anholdt og afhørt. Men anklagemyndigheden har vurderet, at det ikke er nødvendigt at begære manden varetægtsfængslet.

I første omgang er politiet sparsom med oplysninger om sagen.

For eksempel er der i pressemeddelelsen hverken oplysninger om stoffets art eller om mængden.

###
###
Det er også uklart, om 39-årige skal have solgt, købt, smuglet eller blot besiddet stoffet.

Dog oplyser politiet, at sigtelsen drejer sig om straffelovens bestemmelse om narkotika.

Den bruges kun, når der tale om større mængder end til eget brug.

Politikredsens øverste chef for efterforskningen ønsker ikke at komme med flere detaljer.

– Det er en nyere sag, siger Kaj Nielsen dog til Ritzau.

På forespørgsel oplyser han desuden, at Statsadvokaten i Viborg og Den Uafhængige Politiklagemyndighed er indforstået med, at politikredsen selv fortsætter efterforskningen.

Om den 39-årige politiassistent nægter sig skyldig, eller om andre er sigtet i sagen, er blandt de forhold, som politiet foreløbig holder for sig selv.

Årsagen til udsendelsen af pressemeddelelsen er, at et lokalt medie er kommet på sporet af sagen, fortæller Kaj Nielsen.

/ritzau/