Borgertip: Politiet fandt en større mængde amfetamin


Arkivfoto


Efter et borgertip gennemførte politiets specialpatrulje torsdag klokken 9.35 en ransagning af en lejlighed på Fasanstien i Korsør.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

En 24-årig kvinde fra Skælskør, der var på besøg i lejligheden, havde 52,6 gram amfetamin til videresalg, og i fryseren hos den 35-årige mandlige beboer af lejligheden, blev der fundet 5,5 gram amfetamin.

Den 35-årige mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, mens den 24-årig kvinde blev anholdt og sigtet for salg af narkotika.

Kvinden blev i et grundlovsforhør i Retten i Næstved varetægtsfængslet frem til den 1. oktober