Dommere forventede skyderi før eller siden


Liget af den skuddræbte advokat bliver kørt ud af Byretten


– Vi dommere har hele tiden frygtet, at det skulle ske, at en gal mand gik ind i en retssal og skød nogen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Så kontant er reaktionen fra en ikke-overrasket Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening, efter at en person tirsdag skød to andre personer i en retssal i Fogedretten i København.

Der er tidligere blevet indberettet episoder, som kunne være eskaleret, siger dommerformanden.

LÆS OGSÅ: Mand dræbt af skud i Københavns Byret
– Der træffes hundredvis af afgørelser hver dag i meget indgribende situationer. Det er heldigt, at det ikke har været så dramatisk før. Der indberettes episoder, hvor folk er blevet taget i retten med en kniv eller er blevet set med en kniv.

LÆS OGSÅ: Dansk skyderi rydder europæiske netavisers forsider
– Vi har ikke haft noget med skydevåben i lang tid, men en kniv er jo også anvendelig. Det var en advokat og en part, der blev ramt i dag, men det kunne lige så godt have været en dommer, en ansat eller et vidne, som blev ramt, siger Mikael Sjöberg til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Den skuddræbte advokat bliver kørt væk
Han påpeger, at retsbygningerne har sikkerhedsudstyret til at føre bedre kontrol, men mangler ressourcerne.

– Det er ikke et angreb på retspræsidenterne, som har fået sat udstyr op, for de har ikke midler til at bemande det i domstolenes budget.

LÆS OGSÅ: Politiets pressebriefing om skuddrabet i Byretten
– Vi kan se i årets finanslov, at der ikke har været sat flere penge af til sikkerhed i domstolenes budget. Det ønsker dommerne. Dagens episode viser, hvor sårbart systemet er, siger dommerformanden.

Han har et konkret forslag til, hvordan man simpelt kan øge sikkerheden.

– Det, vi kan tænke os, er en kontrol ved indgangen til retssalene. Det skal ikke være noget Fort Knox, men man bør gå gennem en skanner og kan blive bedt om at åbne sin taske.

– Hvis man ikke vil enten gå gennem skanneren eller åbne tasken, så har man ikke adgangsret til retsbygningen, siger Mikael Sjöberg.

Den ene af de to personer, der blev skudt i retssalen afgik efterfølgende ved døden. Gerningsvåbnet var formentlig et oversavet jagtgevær.

/ritzau/