To betjente skadet under fodbolduroligheder


Arkivfoto


Efter aftenens opgør mellem AaB-FCK kan Nordjyllands Politi notere 4 sager, blandt andet blev 2 politifolk skadet under tumult. Ingen blev anholdt.

Like localeyes.dk på Facebook

Lige omkring kampstart blev der inde på stadion, på vesttribunen, fyret fyrværkeri af. Det udløste sigtelser – og dermed også bøder – for at overtræde fyrværkeriloven til 3 mandlige AaB-fans på 23-år, 21-år og 19-år.

Ellers var der meldinger om lidt spredt tumult inde på stadion mellem nogle fans og kontrollørerne, men det resulterede ikke i noget politimæssigt. Uromagerne, 5 personer, blev blot bortvist fra stadion.

Efter kampen opstod der, kort inden FCK-fansenes afrejse, nogle mindre slagsmål samt noget tumult uden for stadion-området, hvilket politifolkene på stedet dog hurtigt fik bragt til standsning, hvorefter busserne med fans fra FCK kunne sætte kursen mod København.

I forbindelse med denne tumult blev 2 politibetjente skadet. Det er endnu ikke lykkes at finde gerningsmænd til disse episoder.

”Kollegerne kom ikke alvorligt til skade, men sagerne undersøges nærmere, og umiddelbart er der gode chancer for at finde en gerningsmand,” fastslår vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi, Poul Severinsen.

Ingen personer blev anholdt efter kampen.